Når danskere køber hus, så tegner de ofte en ejerskifteforsikring for at sikre sig mod uforudsete defekter på drømmehuset. Men disse forsikringer dækker langtfra alt. Ifølge forsikringsbranchen selv er ejerskifteforsikringssager da også et af de områder, hvor det oftest forekommer, at forsikringstagerne ikke får medhold.
Næsten spild af penge
Spørger man kloakmester Verner H. Kristiansen fra Hobro, så er det lige ved, at disse forsikringer ikke er det papir værd de er skrevet på. Især ikke når det gælder kloakering. En ejerskifteforsikring dækker for eksempel kun synlige ting og vel at mærke kun ting, som ikke allerede er noteret som fejl i tilstandsrapporten.
- Det er meget sjældent, at kloakker er synlige i etplanshuse, så her vil ejerskifteforsikringen ikke dække, forklarer Verner H. Kristiansen.
Vær opmærksom på det, som står med småt
For at råde bod på dette er der mange huskøbere, som supplerer ejerskifteforsikringen med en rørskadeforsikring, men ifølge Verner H. Kristiansen skal man også her være meget opmærksom på, hvad der står i forsikringsaftalen.
- Lad os se det i øjnene. Er der defekter på et hus, så er de ofte opstået på grund af slitage eller alder. Og, på grund af aldersafskrivning er der altså ikke meget dækning på eksempel vist et kloakrør fra før 1970, fortæller Verner H. Kristiansen og uddyber:
- De fleste policer opererer med en selvrisiko på mellem 1500-5000 kroner. Derudover er der aldersbestemt afskrivning på kloakkerne, eksempel vist kan den være på helt op til 80% på ældre installationer. Opdager man en skade til 25.000 kroner, så risikerer man derfor, at forsikringen kun betaler 4-8.000 kroner for en sådan skade, forklarer Verner H. Kristiansen.
Tjek op på hvad din forsikring IKKE dækker
Derudover oplyser Verner H. Kristiansen, at mange forsikringsselskaber ikke dækker defekte brønde.
- Lige netop defekte brønde, ja det er en af de hyppigste skader, vi har haft med at gøre de seneste år. Som kloakmester oplever jeg sjældent, at huskøbere får gavn af hverken deres ejerskifteforsikring og rørskadeforsikring i forbindelse med brøndskader.
Vælg udvidet forsikring
Er man typen, der insisterer på at gå med livrem og seler, så anbefaler Verner H. Kristiansen, at man tegner en udvidet ejerskifteforsikring og en rørskadeforsikring uden afskrivning.
- Det bliver så også væsentligt dyrere. Man skal regne med, at udgifterne til præmien ryger op på omkring de 15.000 kroner, fortæller Verner H. Kristiansen.
Gå huset igennem med en håndværker og spar på forsikringen
Alternativt til de dyre forsikringer foreslår Verner H. Kristiansen, at man i stedet allierer sig med en håndfuld dygtige håndværkere, som kan gå huset igennem for fejl inden køb.
- Det er en løsning, som jeg selv tyr til. Jeg kunne personligt ikke drømme om at købe hus uden at have fået en faglig vurdering af det fra de forskellige håndværksmestre.
Derudover oplyser Verner H. Kristiansen, at mange forsikringsselskaber ikke dækker defekte brønde
Udfyld formularen og vi gøre vores bedste for at besvare dit/dine spørgsmål.