Er din bolig placeret i et ikke-kloakeret område, er nedsivningsanlægget et godt alternativ til at bortlede husspildevandet fra din bolig. Anlægget anvendes ofte i boliger uden for byen og i sommerhuse, hvor der er begrænsede muligheder for opkobling på kloaknettet. Der er dog visse krav, som din grund skal leve op til, for at nedsivningsanlægget kan etableres.
Ønsker du et nedsivningsanlæg på din grund, skal du først ansøge kommunen om tilladelse til dette. Information om de forskellige regler kan oftest findes på kommunernes egne hjemmesider, hvor du finder ansøgningsskema m.m.
Nedsivningsanlægget består af en bundfældningstank, en pumpebrønd og og fordelerrør, som bliver gravet ned under jorden. Her vil spildevandet fra din husholdning løbe ud i bundfældningstanken, hvor alle faste dele bliver separeret fra spildevandet. Herefter løber vandet videre ud i pumpebrønden, som pumper vandet ud i fordelerrørene. Efterfølgende siver vandet ud gennem rørene og ned gennem jorden, hvor det renses naturligt inden, det rammer grundvandet.
Nedsivningsanlægget kommer med en række fordele, som ikke opnås ved den traditionelle kloak. Udover at være forholdsvis billig at etablere, så er anlægget både billigt og enkelt at vedligeholde, og det har derudover et billigt strømforbrug. Derudover kan det etableres i græsplænen uden at genere synet.
Fakta om nedsivningsanlægget:
Etableres når jordbundsforhold og grundvandsstand gør det muligt. Jorden skal være egnet til nedsivning.
Renser for alle renseklasser.
Nedsivningsanlæg fylder fra 30 m2 og opefter.
Skal placeres i et udyrket område.
Anlægget er nedgravet, så vil det blot ofte være 2 dæksler, der kan ses. Dog kan det i nogle tilfælde være en fordel at hæve anlægget en smule.
Der er afstandskrav til vandområder, drikkevandsboringer ect.
Forbrugsafgift for ikke-godkendt anlæg 3,80 kr. pr. m3.
Forbrugsafgift for godkendt anlæg 0,50 kr. pr. m3.
Pris på nedsivningsanlæg
Vi bliver tit spurgt om prisen på et nedsivningsanlæg, hvor vi ofte kun kan give et estimat, da vi vil ud og se stedet, inden vi kan give en pris. Der er nemlig forskel på, hvor meget arbejde anlægget kræver, hvilke elementer der skal installeres og hvor stort anlægget skal være.
Kontakt os gerne for en uforpligtende samtale/møde, hvis du ønsker yderligere information om nedsivningsanlæggets pris.
Kontakt os for yderligere information
Ønsker du at høre mere om nedsivningsanlæg eller har du spørgsmål til vores arbejde, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 24 60 23 00. Vi rådgiver gerne om anlæg og fortæller gerne mere om, hvilke krav du skal leve op til for at få installeret et nedsivningsanlæg.
Tegning af et nedsivningsanlæg.
Billedet er af et 6 år gammel nedsivninganlæg. Men dem som lavede anlægget, havde desværre ikke lavet udluftning på nedsivningsanlægget, og samtidig kunne jorden ikke "drikke" det vand, der blev ledt dertil.
Dette er desværre et træls eksempel at en krone sparet ikke er en krone tjent. Havde man istedet brugt et par tusinde mere fra start af, så havde man fået et anlæg som kunne holde godt og vel 20 år.
Udfyld formularen og vi gøre vores bedste for at besvare dit/dine spørgsmål.