•  
Du er her: Verners Klumme

Velkommen til Kloakdoktorens Klumme 

Endeligt har jeg fået et sted at skrive tankerne ned. Og så her på vores nye hjemmeside som er vildt smart og flot, også på en smartphone, før har jeg holdt mig mest på vores Facebookside samt i Toiletklummen.

Det er efterhånden noget siden sidste eksemplar af Toiletklummen udkom. Vi har været glade for at have vores eget Toiletblad og modtagelsen fra læserne har også været god.  MEN vi ved jo ikke om det giver noget retur i form af arbejde, hvilket jo altid har været meningen.

Fremover vil jeg i den nye Klumme dele ud af mine erfaringer, give gode råd og ind i mellem få luft, når der er behov for det.

 

 

10-11-2015 Kloakdoktoren udgiver app til lokale husejere

Ny app fra Kloakdoktoren i Hobro gør det nemt at finde en der kan hjælpe med de problemer en husejer før eller siden får.

 

Hvem ringer man til, når vandrøret springer, tagstenene blæser ned eller kloakken er stoppet? De spørgsmål hjælper kloakdoktorens nye app med at finde svar på.

  • Idéen kom, da vi jævnligt oplever, at folk ikke ved, hvem de skal ringe til, når der opstår et problem. Vi har for eksempel tit nogle der ringer, fordi de tror, at vi kan spule hovedkloakken, når den er tilstoppet. For de kan ikke finde det rette nummer på kommunens hjemmeside, og så ringer de i stedet til os og spørger. Vi har jævnligt nogle som kontakter os for at få løst et problem, lige indtil de finder ud af at vi høre til i Hobro, de bor på Sjælland og finder os via Google, det samme sker også for Hobro folk når der opstår et problem, fortæller Verner H. Kristiansen.

Det tager kun 10 sekunder at finde den rette hjælp

Verner H. Kristiansen har ikke det fjerneste imod at hjælpe folk med at løse deres problemer, hvis han kan. Men, de mange fejlopkald til hans firma angående problemer, som han desværre ikke er i stand til at løse, fik ham til at tænke, at der var behov for en app, hvor man kan finde ud af, hvem man skal ringe til, når det brænder på.

  • Det er ikke altid let at finde ud af, hvem man skal ringe til med sit problem, søger man på Google vælter det jo frem firmaer fra nær og fjern. Men det kan den her app hjælpe med at finde ud af. Bruger man vores app, så tager det 10 sekunder at finde telefonnummeret til en der både kan og vil hjælpe, når lokummet brænder, smiler Verner H. Kristiansen.

App med lokale hjælpenumre

Kontaktnumre i appen tilhører kommunale myndigheder og lokale samarbejdspartnere, som Kloakdoktoren ved leverer ordentlig service.

- Vi håber folk vil tage appen til sig. Og hvis de, når de bruger den, finder ud af, at der mangler information på en kontakt som er vigtig for mange lokale, så må de meget gerne give os besked, så vi kan få den tilføjet i appen, som vi for øvrigt kalder Akut Hushjælp og kan hentes til både Android og IOS.

  • Rotte-tv
    Kloakdoktoren på tv-inspektion
  • Projekt Skide-lig-glad
    - mød kloakklovnen
  • Kloakdoktoren
    Introduktion
  • Har du spørgsmål?

    Udfyld formularen og vi gøre vores bedste for at besvare dit/dine spørgsmål.