•  
Du er her: Kloak - Vand i kælderen

Undgå vand i kælderen! 

Er du en af dem som får vand i kælderen, når der kommer et kraftigt regnskyl?

 

Eller kunne det blive tilfældet indenfor nærmeste fremtid?

 

Kloakdoktoren udfører gratis klimatjek af din bolig, hvis du ønsker det.

 

Hvorfor få et klimatjek?

 

Klimaet ændrer sig og det tyder på at:

  • Vi vil få kraftigere regnskyl – flere skybrud
  • Nedbørsmængden vil stige på årsbasis
  • Middelvandstanden i havet vil stige.

En anden forventet klimaændring er flere storme og øget vindstyrke, og dermed følger også risikoen for stormflod.

 

Da stormen Bodil rasede i december 2013 blev vandet presset ind bugter og fjorde og det skabte store oversvømmelser.

 

Og ikke kun klimaet ændrer sig, befæstelsesgraden øges også. Der bygges huse og laves fast belægning flere og flere steder. De forringede nedsivningsmuligheder for regnvandet og klimaændringerne gør at man er nødt til at tænke anderledes for at fremtidssikre mod oversvømmelser. Og håndtering af eget regnvand på egen grund - også kaldet LAR - er blevet er krav fra nogle kommuner, når de laver ved nye udstykninger.

 

Vi foretrækker at være på forkant med situation og derfor er Kloakdoktoren med i ordningen ”Gratis klimatjek”.  Vi har ”Klimatjek certifikat” og udfører gratis klimatjek af din bolig og fortæller om mulighederne for fremtidssikring af din bolig.

 

Fremtidssikringen kunne for eksempel være montering af et højtvandslukke eller etablering af en pumpebrønd, men der masser af spændende muligheder at håndtere regnvandet på – se mere under ”Dit regn – og spildevand”

 

Vores erfaring er at kloakvand i huset, er en oplevelse, som alle folk foretrækker at leve foruden, men som mange ikke skænker en tanke, før de prøver det. Men fakta er at en oversvømmet kælder ikke kun er noget som sker for naboen.

 

Kontakt din kloakdoktor og hør mere om alle mulighederne for lige præcis din bolig før næste skybrud!

 

Og skulle du sidde i en virksomhed og tænke at her er noget, som I også burde gøre noget ved, så kontakt os endeligt. Så giver vi gerne et bud på klimatjek af virksomheden. Da det typisk vil være større opgaver end private boliger, kan vi ikke gøre det gratis, men vi kan det til rimelige penge.

 

Kontakt Verner på mobil 24 60 23 00 for mere information om vand i kælderen og Gratis Klimatjek.

 

 



Sådan kan det gå,

hvis man ikke passer på,

men det er altså muligt at undgå.

  • Rotte-tv
    Kloakdoktoren på tv-inspektion
  • Projekt Skide-lig-glad
    - mød kloakklovnen
  • Kloakdoktoren
    Introduktion
  • Har du spørgsmål?

    Udfyld formularen og vi gøre vores bedste for at besvare dit/dine spørgsmål.